Cause The Times They Are Changing.

For lidt over 10 år siden, ca i 1997. Ramte - hvad nok bedst kan beskrives som en depression - mig. Jeg var tvunget til at træffe nogen livsstils beslutninger. De beslutninger der blev taget var blandt andet; Jeg ville ikke have børn, jeg ville forblive single, jeg ville ikke lade følelser dominere mit liv og person - Jeg ville ikke omgive mig selv med mennesker eller materielle goder, som jeg ikke kunne vende ryggen til og forlade på 30 sekunder, hvis jeg skulle få lysten.

Det som satte det hele i gang tilbage i 1997 var, at mennesker forlod mig. Jeg havde levet mit liv som en rygte spreder, sladre hank, manipulator, løgner, bølle, udnytter. Mennesker omkring mig indså dette, og gad ikke finde sig i det mere, de skred. Der stod jeg så tilbage, jeg havde været god til at skyde skylde på andre folk når noget gik galt i mit liv, men ikke denne gang - denne gang var jeg tvunget til at kigge ind ad og synet som mødte var ikke kønt. Men jeg arbejde mig igennem dét og kom ud på den anden side som et bedre menneske, og jeg levet efter mine nye beslutninger, mit nye liv.

Fast-forward til 2009, nu 32 år gammel og samme scenario igen. Mennesker forlader mig - de bliver gift, de flytter sammen med deres kærester, de får børn, de flytter ud af landet, og igen føler jeg mig forladt.

32 år gammel, single, uden børn og stadig i Danmark. Jeg er nu igen tvunget til at træffe nogen livsstils valg? Og de er så småt ved at blive truffet... Vil jeg have børn? Ja, det er ikke noget jeg vil tilstræbe, men hvis det sker - så sker det. Jeg vil ikke leve mit liv som single, jeg vil have mere. Det er slut med fuck-and-run situationer med kvinder jeg knapt nok gider tale med før, og slet ikke gider tale med bagefter! Fremover vil mottoet være; I don´t do stupid. Jeg er begyndt at lette min fede røv igen og svede igennem, det holdte jeg op med i 97 da det tog for meget af min tid - det blev ikke vigtigt - det er det nu igen. Men dog nu med lidt mere rationel timing - jeg prøver ikke på at være en athlet.

Jeg vil ikke lukke af for følelserne, det er ikke længere svagt for mig at græde, ej heller er de for andre, og jeg vil ikke længere kigge på folk som gør det, med afsky. 

"Cause the times they are changing" - synger Bob Dylan. Ja de er, jeg er ved at blive voksen, jeg modnes og falder til ro... jeg er ikke længere 21 år med hele livet foran mig. 

Det er både sørgeligt, men osse opløftende at forandres, at træffe beslutningen om noget nyt. Du giver slip på noget du har haft, men fyldes med energi over hvad som vil komme - rejsen man begiver sig ud på.

Jeg kan mærke en ro komme over mig, en tilfredshed. Den er ikke komplet, men det er godt nok for nu.

"jo mere du ved hvad du vil have, jo mindre betyder de små ting, jo mindre bekymre du dig" - det er sandt. Jeg tager en dag af gangen fra nu af - no rush. 

Jeg gælder mig - jeg ser frem af. Det kan ikke blive værre end det har været det sidste stykke tid... Men skal ikke reparer noget som ikke er i stykke, men det var i stykker og det var på tide at reparer det.

Hermed gjort.