Smartlog v. II » Mr. Smith » Hvordan ser jeg ud skat? ... (spurgte manden).
Opret egen blog | Næste blog »

Hvordan ser jeg ud skat? ... (spurgte manden).

23. nov 2009 14:35, Mr. Smith

Jeg samlet på Star Wars figurer som barn. Små plastik dukker som var en gengivelse af skuespillerende fra filmene Harrison Ford (Han Solo), Mark Hamill (Luke Skywalker)... Jeg havde osse en Action Mand figur. Til denne kunne man købe forskellige outfits som soldat, brandmand, safari jæger osv. Det var Barbie for drenge.

Her fornyelig fik jeg så fingerende i en "ny" Luke Skywalker figure, og noget slå mig? Han havde brede skuldre, store arme, svulmende brystkasse ... Han lignet een på steroider. Dette stod i skarpt kontrast til den figur af Luke Skywalker jeg havde som barn. Han var slank - nærmest tynd, ikke nogen store muskler, måske bare en naturlig fysik? Det samme er sket for Action Mand, han er gået fra at være bare sund til een Olympisk atlet nu.

Jeg er begyndt at lægge mærke til mænd i film, tv og reklamer. Mænd med vaskebræt maver, brede skuldre, baller af stål, spændte biceps og triceps, fedtprocenter omkring de 5-6 stykker. Hvordan skal den "almindelige" mand opnå dette look? 40 timers arbejdes uge, kone/kæreste, børn, forældre, søskende, hobbies, hænge med drenge og bare afslapning... Hvordan skal de almindelig mand når hen til dette adonis look? Med min viden om fysisk og træning, kræver dette mindst 90 min intensiv træning 6 dage om ugen, 4-6 måltider om dagen - som hovedsagligt skal bestå af brune ris og kogt kylling bryst, 8-10 timers søvn og et alkohol indtag på nul.

Under romerne dyrket man kroppen, mandens næsten mere end kvindes, man tilbad den! Dette var også sagen med grækerne - "den græske gud". Har vi vendt bøtten og skal til at tilbede den mandelige fysisk igen- i alt dens storslået hed?

Måske er det payback fra kvinderne. I alle de år de er blevet fodret med store bryster og supermodels, er det nu på tide at VI, skal blive lidt forlegne når biografen viser reklamer for den nyeste Calvin Klein Eau De Toilet, Mens vores date smiler skummelt mod lærred.

Der bliver snakket om sundhed i disse tider, som aldrig før! Men er det virkelig bare en undskyldning for at presse nogen skønheds idealer ned over hovedet på folk - mænd & kvinder. Er det vores blikke som ikke længere skal skæmmes af rynker, slappe bryster, store maver og appelsin hud? Er dette blevet krænkende for os?

-"Jeg er lækker, jeg er smuk. Så jeg vil ikke omgives af grimme ting, jeg vil ikke kigge på det, eller dem"-

Mænd er blevet de nye kvinder idag. Der kæmpes foran spejlet, foran klædeskabet og nu osse foran motionscyklen... Tag endelig ikke fejl her, eller misforstå mig; Det er en god ting med motion, absolut! Men det som nager mig, er billedet af "superhelte" fysikken - eller "supermodel" fysikken når det kommer til hunkønnet. Det er noget 90% af os aldrig nogensinde vil opnå... Det er for de få udvalgte, men dermed kommer vi så osse over i ligestillingen, for så er det jo ikke længere lige - uha! Det går ikke...

Men er det osse det kvinder vil have - store muskler, svømmer kroppen? Der ingen tvivl at mænd GERNE vil have bryster og baller samt en slank figur hos kvinderne. Men der så os variationer hvor nogen fortrækker det meget slanke - model figuren. Ligesom nogen fortrækker den meget fyldige kvinde, hvor nogen ville kalde hende overvægtig... Såen er vi så forskellige gud-ske-lov! Såen er der noget for alle.

Men stadig; Ligesom jeg syntes at bemærke den voksne muskulatur hos mænd i dag, syntes jeg osse at bemærke den voksne - eller den svinde - vægt hos kvinder? De bliver slankere og slankere. Armene og bene bliver tyndere og tyndere, halsen bliver længere og længere. Mænd kommer nærmere på adonis og kvinderne kommer nærmere på modellerne i Milano og Paris. Dette bliver så også problematiseret spiseforstyrrelse osv. Selvom mange nok lider af disse problemer, er der osse en del der bare er sådan fra naturens side.

Men dette kan virke provokerende på de kvinder der kæmper med vægten og taljen; Og i arrigskab, og måske en da jalousi - sygeliggøre man de slanke kvinder. Man har også forsøgt på at fremhæve de fyldige kvinder som mere attraktive en de ... ja, skal vi sige tynde kvinder? Fint med mig, - Der skal være plads til alle, men ikke når det sker på bekostning af andre.

Og det er her kernen ligger: Vi skal ikke sætte disse skønheds idealer op for os selv - eller andre. Slanke, tynde, fyldige, naturlige, muskeløse osv. De - vi er alle smukke og lækre, en da sexet på hver vores måde. Vi skal holde op med at stræbe efter umulige idealer som vi aldrig kommer til at opnå. Der er ikke noget mere sexet end en mand/kvinde der har det godt i sin krop og person - der ikke noget smukkere. Nyd modellerne og deres skønhed ... men ved, du nok aldrig kommer til at ligne dem, og det behøver du heller ikke - du er dejlig på din helt egen måde.

Motioner, ja. Gør noget ud af dig selv, ja. Men hold op med at sammenlign med andre, men bare være dig selv.

Lige en personlig fortælling tilsidst: Jeg mødte engang een kvinde, og rent fysisk var jeg ikke særligt imponeret, kan jeg vel godt sige... Ikke at hun var grim, tyk eller utiltrækkende - slet ikke! Men hun talte bare ikke til mig rent tiltræknings-mæssigt. Men jo mere jeg talte med hende, lærte hende at kende, lærte hendes personligheds små skævheder at kende - jo mere skøn blev hun, jo pænere blev hun. For første gang i mit liv kan jeg ærligt sige, at udseende altså ikke er alt! Det var ellers end myte jeg ikke troede på indtil fornyelig.

Nå!? Men nu skal jeg lige træne i en times tid ;)     

Kommentarer

  1. TheHumanStain
    28. nov 2009 21:52
    1

    I dyreriget er det som regel indlysende for os, at hannen er mest imponerende af udseende - som hos løver, ænder og påfulge. I vores egen art omtaler vi hunnerne som "det smukke køn", og deres udsende er i det hele taget mest hypet. Men jeg tror mest det er en kulturel ting i den kristne verden. Romernes og grækernes måde at se det på var mindst lige så valid. Ser man nøgternt på mennesker, er det også hos os hannen, der har den mest opsigtsvækkende fysik. Derfor er der for mig heller ikke noget underligt i, at der engang imellem kommer mere fokus på denne fysik, og jeg ser det i sig selv som positivt.

    Men jeg er naturligvis eni med dig i, at det stiller os mænd med samme udfordring, som kvinder hele tiden har haft. Når man bliver bombarderet med skønshedsidealer, kræver det lidt mere ikke at blive slave af det.

  2. Mr. Smith
    4. dec 2009 11:39
    2

    @THS

    Heller ikke noget negativt fra min siden, når det kommer til fokus på mandens fysik. Jeg syntes i lang tid den er blevet undervuderet :) ... Det eneste jag opponere imod - (og det gælder både mænd og kvinder) - det er, hvis fokus bliver til et krav, eller urealistiske forventninger. Om kravet så kommer fra een selv, fra andre mennesker eller medier? Er underordnet.

    Jeg har heller ikke noget problem med skønhedsidealer, men som du siger vi må bare ikke blive slaver af det :)

  3. Camilla
    20. dec 2009 17:03
    3

    Jeg ser generelt en lidt skæg tendens i forhold til det her med skønshedsidealer: Vi har tendens til at kræve dem af os selv - men ikke af andre! Kvinder render evig og altid rundt og forestiller sig, at mænd drømmer om, at de skal se helt anderledes ud, end de gør - som en porno- eller catwalkmodel. Imidlertid er mænd langt mindre kritiske (hvilket vel også vil sige: langt mindre påvirkede af kvindeidealerne) end de fleste kvinder frygter. På samme måde har mænd efterhånden en tendens til at tro, at kvinder forlanger svømmer-figur mv. af dem - det gør vi ikke, og kommer næppe nogensinde til det. Altså mener jeg, at skønhedsidealerne først og fremmest skaber et indbildt problem i individet, men ikke et reelt problem, der "frastøder" kønnene fra hinanden (det er der så så mange andre problemer, der risikerer at gøre;).

    Det er en god pointe, at mange skønhedsidealer er umulige at leve op til. Men hertil kan også tilføje, at det er der altså mange andre former for idealer, der også er - for flertallet af mennesker. Det er ikke sikkert, at det statistisk set er nemmere at leve op til idealet om at gøre stor karriere eller have et lykkeligt ægteskab, end det er at leve op til skønhedsidealerne. Måske tværtimod. Sidstnævnte kan man da til dels klare med en række operationer ;).

  4. Mr. Smith
    21. dec 2009 14:10
    4

    @Camilla

    -"På samme måde har mænd efterhånden en tendens til at tro, at kvinder forlanger svømmer-figur mv. af dem - det gør vi ikke, og kommer næppe nogensinde til det".-

    Mænd er blevet ekstrem forfængelige med deres fysiske udseende, de sideste mange år (Jeg selv er til tider også blevet grebet af panik). Jeg tror man meget af tiden, har vi det med at tillægge et afslag fra en kvinde, at det må dreje sig om det fysiske - "det må være fordi jeg ikke er lækker nok" - tænker mange mænd idag (hvilket jeg ellers forbinder med måden kvinder tænker på?). Men et afslag kan have millioner af andre grunde end manglende "six-pack", men det er nemmere at arbejde på ens fysiske udseende end ens personlighed.

    Jeg er enig i, at mange af disse bekymringer omkring vores udseende er selvskabte og handler meget om en slags navlepilleri. Vi render ikke som sådan rundt og bedømmer andre, men er vores egne værste kritikere - "vi bliver aldrig gode nok, slanke nok, muskuløse nok".

    Det er en rigtig god pointe med de andre idealer som er at stræbe efter. Et nogenlunde udseende er forholdsvist nemt at komme i nærheden af, det drejer sig bare om at komme ud og løbe en tur, eller smide sig på gulvet og pumpe nogen arm-mavebøjninger ud, det handler kun om een selv og ens selvdisciplin. Men når det kommer ti karriere, økonomi og ægteskab, er der andre mennesker indblandet. Og når dette sker, har tingene det med at bliver meget kompliceret og vanskelige, og derfor også meget svære at leve op til - eller overhovedet at opnå.

  5. Henrik
    22. dec 2009 01:32
    5

    Med alderen bliver idealet en umulig drøm, kroppen går i opløsning, og naturen ser den helst skaffet af vejen, så nye, friske typer kan få plads til at udfolde sig og føre livet videre. Man bliver derfor mere ligeglad, og accepterer hængebryster og pludderarme, rynker, sorte rande, ballonmave og stikkelsbærben.

    Håber dette kan være jer til trøst, når i fremover kæmper med nye, karakterskabende rynker, hårrejsende hårtab, skøre, nikotingule tænder og rystende skrumpemuskler.

    Og god jul forresten.

  6. Mr. Smith
    22. dec 2009 12:43
    6

    @Henrik

    Det ved jeg nu ikke? Der er mange unge kvinder der til mænd på omkring de 50-60 år :) Selv glæder jeg mig forfærdeligt meget til at være en gammel gris! Når jeg engang når dertil...

    Tusinde tak! Og i lige måde, og godt nytår oven i. :D

  7. Henrik
    22. dec 2009 23:33
    7

    Tak, jeg glæder mig også.

Write comment

Navn
E-mail
Website