Smartlog v. II » Mr. Smith » jorgen leth
Opret egen blog | Næste blog »

Haiti & Jørgen Leth.

23. jan 2010 13:58, Mr. Smith

Der har været Jordskælv på Haiti. Tusinderne af mennesker er hjemløse, dræbte... Børn uden forældre - forældre uden børn, det er en af de største katastrofer i nyere tid.

Ingen tvivl om at, dette er frygteligt.

Men...

Jeg kunne godt tænke mig, der var nogen som lavede en billedemontage af Haiti fra før jordskælvet, og så en billedemontage efter jordskælvet. Så skulle folk sms´se ind og stemme om, hvilket et af disse montager var før & efter? Noget siger mig, at mange mennesker ikke ville kunne kende forskel på de to - for Haiti var allerede før jordskælvet en katastrofe, men der var ingen 24 timers mediedækning, der var ingen international hjælp at hente, der var ingen indsamlinger. På en måde kan man næste sige, at jordskælvet er en god ting fro Haiti? Ja, det er det nok ikke, men alligevel... Folk har fået øjne op og vil hjælpe, men igen - hvor var hjælpen før katastrofen? Hvorfor skal der tusinder af døde, hjemløse, lemlæstet til, før nyhederne gider dække elendigheden... Før vi skal lave sange, og mediebegivenheder der kan samle penge ind til offerne.

Haiti ligner mange fattige lande. Hvis der var jordskælv imorgen i dele af Brasilien eller Filippinerne, så ville mange mennesker - igen - ikke kunne se meget forskel på før & efter.

Tilbage i 2004 ramte Tsunamien Thailand, Thailand er fattigt - rigtig fattigt! Og danskere rejser lystigt afsted til smilets land og køber nips-naps, sex, og oplevelser... Men da Tsunamien ramte -SÅ, skulle der samles ind! Hvorfor skal der ikke samles ind uden nogen Tsunami? Samles ind til gadebørn i Bangkok, samles ind til aber, elefanter og andre dyr der bliver misbrugt så turisterne kan bliver "underholdt"... Dette forgik før Tsunamien - dette forgår stadig efter Tsunamien.

Jeg siger ikke, at indsamlinger og støtte projekter er dårlige - slet ikke! Men hvorfor skal der een begivenhed til, hvorfor skal vi have en anledning for at gøre noget? Fattigdom og elendighed kender ikke nogen årstid, den forgår året rundt. Vi ser det samme omkring jul her i Danmark, mennesker tænker på de hjemløse, på de mindre heldige med børn som ikke har råd til gaver og and - altså til jul. Men der er jo hjemløse hele året rundt, der er familier som ikke har råd til daglige indkøb både i Juli og August - hvorfor tænker vi ikke på dem dér?

"Jamen, er det ikke frygteligt med jordskælvet i Haiti!?" - jo det er så, meget frygteligt, men det var også frygteligt før jordskælvet, det var også frygteligt før tsunamien, og mange steder er det - og vil det - stadig være frygteligt, hvis ikke man tænker lang sigtet og i det store sammenhæng.

Jørgen Leth; Mr. Haiti himself... Lad mig starte med at sige - jeg har aldrig kunne lide Jørgen Leth. Jeg syntes han er en prætentiøs, højpandet, arrogant, nedlandende, forelsket i sig selv, overvurderet, ego-centeret, narcissistisk, snobbet prut! Men hans behandling i de danske medier og af mandehadende ny-feminister, politiske-korrekte kulturradikale - da  han havde nerven til at fortælle om at han havde kneppet kokkens 17 årige datter var skamlig og svinsk! Ja - hans formulering i bogen "det u-perfekte menneske" var vammel (ligesom Leth selv) men hetzen, og den psykologiske hængning af ham, hørte inden steder hjemme! Slet ikke i Danmark som pryder sig af sit frisind og åbenhed. Hele Leth-sagen blev for mange start skuddet til at se hvor Danmark var på vej hen rent seksuelt og moralsk, ny-puritansk, sexforskrækket og fordømmende.

Men her har vi så Jørgen Leth på Haiti, der har lige været jordskælv, og Jørgen har mistet alt, hans italienske kunst samling, hans litterære værker osv. Jørgen iscenesætter sig selv flæbende foran kameraet og fortæller på sin sædvanlige - "jeg er kunster, jeg er intellektuel" - måde, om sin elendighed - over tabet af hans materielle objekter... Og han fortæller, at nu vender han hjem til velfærds Danmark for at få krisepsykolog hjælp *snøft*.

Hvor ville det dog klæde Hr. Leth at, bede dem om at rette kameraet over på de børn der ingen forældre har mere, over på de forældre som ingen børn har mere, på de mennesker der ingen mad og vand har - men nej, det er vigtigt at Jørgen kan fortælle om sin fortabte kunst og værker. Hvor ville det dog klæde Jørgen Leth, hvis han i stedet for at flygte fra sit elskede Haiti - som han konstant erklære sin kærlighed - blev dér! Blev der og delte vand ud, brød ud - gjorde et eller andet for sit elskede Haiti!? Men nej, Jørgen vender hjem, Jørgen skal have psykologhjælp, han har mistet sine kunstværker...