Paris, France... And me.

Bonjour, mit navn er Mr. Smith.

Lad mig snige ind her på cafén, snuppe et glas rødvin og fortælle dig om Frankrig... Øjeblik - vi starter lige med dén her! Såen bare lige for at sætte the mood:

Godt så! Lad mig begynde; Jeg var engang i Frankrig - nærmere bestemt Bordeaux og fortage den meget u-gentleman agtige handling det er at plukke druer. Det var også her, det lykkes mig at "klippe" mig selv i hånden ikke 1 - ikke 2 - ikke 3 - nej, men 4 gange, drue plukning er ikke ufarligt. Ydermere lykkes det mig osse at vride mig knæ af led  - What you ask? Ja, mit knæ... Dog kom der den positive oplevelse ud af det, at jeg fik salve som kildet dejligt og piller der kildet endnu mere dejligt...

Det var også her jeg fandt ud af at, Franskmændene er de eneste i verden, ude over danskere, der kan lave kaffe - god kaffe! Det var her jeg lærte at fransk morgenmad er delish, at franske deserter er endnu mere delish, mens fransk mad generelt, giver mig kvalme. Det var også på dette tidspunkt jeg lagde vejen forbi Paris... Nej ikke Hilton!

Vi snupper lige en pause og nyder vinen:

And we are back from the break - how was the wine mademoiselle?

Jeg elsker Paris! Jeg elsker Triumfbuen, jeg elsker Eiffeltårnet, Jeg elsker Avenue des Champs-Élysées, Concorde Pladsen og jeg elsker Quartier Pigalle! 16 år gammel og omringet af ludere i Paris... Manific!

Af en eller anden grund render jeg altid ind i Frankrig - i Paris - i franskmænd eller kvinder? Tilbage i 1997 sad jeg en lørdag aften og så Eurosport; der fanget eet show mig "The Annual Martial Arts Festival From Paris/Bercy" - Det var der martial arts (kampsport) Gik fra hobby til interesse, det var ikke en film , det var ikke en person - det var et show!

Jeg endte med at gennemfører spillet Dead Or Alive med en fransk karakter. Jeg endte med at få en franskmand som lærer, da jeg ville udleve min drøm som skuespiller... Mérde! Jeg fantaseret i mange timer med hænderne under dynen til skolens nye fransk lærinde som 16-17 årig. 

Betty Blue ville ikke slippe mig i årvis, jeg ville ønske jeg kunne slippe Irrevesible som er den eneste film jeg nogensinde har slukket for! Jean Reno! I Leon... People! Det var så godt...

We will be right back after these messages:

Alizee! Første gang jeg fik dårlig samvittighed og at lytte til et stykke musik.

Af helt uforklarlige årsager endte jeg med at heppe på Frankrig mod Brasilien ved VM i 98´??? Det giver ingen mening. I 98´begyndte den elektroniske musik scene at bryde igennem i Frankrig og Daft Punk ledte invasionen... Samme periode slugte jeg denne musik-genre med hud & hår.

Jeg er IKKE frankofil! Bliver det aldrig... (Jeg fatter ikke det sprog?) Men af en eller anden grund blander Frankrig og de franske sig altid i mit liv??? De tiltrækkes af mig flueger af hundelort. Af en eller anden grund tog en mand mig på røven dengang i den parisiske metro? Af en eller anden grund, vælger jeg at tro på at franske kvinder ikke barbere skrævet... 

Idag spiser jeg croissant, i New York hang der fransk kunst på mit hotel værelse - Hallo! Det New York, hvad skal jeg ligesom gøre??? Og det var en fransk stewardesse som XXX... Well? You get it. 

Måske er det på tid jeg bare acceptere at Frankrig bare ikke vil lade være i fred?